Cookies på SKF's websted

SKF bruger cookies på vores websteder til at tilpasse de viste oplysninger, så de er så tæt som muligt på vores besøgendes præferencer, f.eks. valg af land og sprog. Vil du acceptere SKF's cookies?

Will you accept SKF cookies?

SKF Meet the World er i gang

Fodboldturneringen Meet the World, der afholdes af SKF, er i gang i 24 lande. Vinderholdet fra hvert land vil rejse til Gøteborg i Sverige i juli for at deltage i turneringen Gothia Cup. São Paulo FC er vinder i Cajamar, Brasilien. São Paulo FC er vinder i Cajamar, Brasilien.

Sejren i SKF Meet the World betyder, at São Paulo FC deltager i Gothia Cup denne sommer. 16 hold fra forskellige regioner i Brasilien konkurrerede i turneringen. Dette vil være første gang, holdet rejser udenlands for at repræsentere deres klub og deres skole.

Igor Martins, holdets venstre midtbanespiller, siger:
"Jeg ville aldrig have drømt om, at jeg kunne rejse udenlands så tidligt i mit liv, og jeg er stolt over at repræsentere mit team og Brasilien i så stor og vigtig en turnering som Gothia Cup."

Kvalifikationsturnering
SKF lancerede Meet the World i 2007, da SKF blev hovedpartner for Gothia Cup. I år afholdes fodboldturneringerne i 24 lande, hvor SKF er repræsenteret. Formålet er at skabe globale mødesteder for unge mennesker uanset køn, social baggrund, alder, kultur eller religion.

International ungdomsturnering
Gothia Cup er verdens største fodboldturnering for unge mennesker. Fra turneringens start i 1975 har den haft næsten 950.000 deltagere fra 127 lande. Med næsten 70 deltagerlande hvert år forbliver Gothia Cup den mest internationale turnering i verden.

Kampene begynder den 16. juli, og finalerne afholdes den 20.-21. juli. I ugens løb vil omkring 1.600 hold spille cirka 5.000 kampe.

Holdene i SKF Meet the World
Ud over Brasilien er deltagerholdene i Meet the World 2012 Albanien, Argentina, Bulgarien, Kina, Colombia, Den Tjekkiske Republik, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Indien, Indonesien, Kenya, Letland, Litauen, Malaysia, Mexico, Portugal, Rusland, Slovenien, Storbritannien, USA og Zambia.

SKF logo