Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF demonstrerer omkostningseffektive løsninger på den maritime messe Posidonia 2014 i Athen

2014 maj 26, 14:00 CEST

På Posidonia, som finder sted den 2.-6. juni 2014, vil SKF vise kunderne, hvordan de kan forbedre bæredygtigheden, sikkerheden og effektiviteten med omkostningseffektive løsninger til skibsindustrien.


Gøteborg, den 26. maj 2014: På Posidonia 2014, som er en af verdens mest prestigefyldte maritime begivenheder, og som finder sted i Athen i Grækenland, vil SKF vise marinekunderne, hvordan de kan øge effektiviteten. SKF's løsninger kan hjælpe brugerne med at fremtidssikre deres fartøjer og deres forretning ved at muliggøre en omkostningseffektiv og miljøvenlig drift, som overholder lovgivningen.

Blandt de løsninger, som vil blive fremvist, er en ny innovation i form af et miljøovervågningssystem fra SKF Blohm + Voss Industries kaldet TURBULO BlueMon. Det muliggør en visuel miljømæssig kortlægning af fartøjernes emissioner.

SKF vil også fremvise koblingsløsninger, produkter til effektiv tilstandsovervågning og produkter som f.eks. SKF Vibracon, som er en universel, justerbar stålfod, som gør akselopretning og maskininstallation nemmere.

SKF's eksperter vil være til stede på standen for at fortælle om disse og mange andre løsninger til skibsindustrien, så de besøgende får mulighed for at lære mere og diskutere deres egne specifikke anliggender. 

SKF vil også være vært for nogle seminarer torsdag den 5. juni, hvor et af emnerne vil være, hvordan man opnår den rette tilstandsovervågning i nybygningsfasen. Du kan finde flere oplysninger om seminarerne på: http://www.skf.com/group/news-and-media/in-focus/2014-05-20-posidonia.html

De besøgende på Posidonia 2014 kan finde SKF i hal 2 på messestand nummer 2.409.

Aktieselskabet SKF
(publ.)


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Pressekontakt:Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com


SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på SEK 63.597 millioner og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

SKF logo