Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

Forlængelse af vindmøllers levetid med SKF Condition Based Lubrication

  • Historie

    2013 november 19, 09:00 CET

    Med en aktiv kombination af smørings- og tilstandsovervågningssystemer føjer SKF Condition Based Lubrication automatisk ekstra smøring til vindmøllelejer og forlænger deres levetid.

    Gøteborg, den 19. november 2013: SKF lancerer SKF Condition Based Lubrication, der muliggør fjernsmøring og automatisk smøring af en vindmølles sværttilgængelige lejesystem og fjerner behovet for en servicetekniker på stedet til at udføre ekstra manuel smøring.

    SKF Condition Based Lubrication er en grænseflade, der gør det muligt at oprette en forbindelse mellem tilstandsovervågningssystemet (SKF WindCon) og SKF- eller Lincoln Lubrication-systemerne (SKF Windlub). SKF Condition Based Lubrication reagerer på de problemer, som registreres af tilstandsovervågningssystemet, og får en smøringspumpe til at føje yderligere smøringscykler til den eksisterende tidsbaserede cyklus. En tilstandsovervågningsspecialist kan angive de korrekte alarmindstillinger for at igangsætte yderligere smøringscykler.

    SKF Condition Based Lubrication gør det muligt for SKF WindCon-systemet at overvåge smøringspumper og -komponenter, herunder pumpestatus og fedtniveauer. Hvis der registreres fejl såsom tomme eller blokerede pumper eller iturevne tilførselsledninger, får operatørerne straks besked.

    "Som tilføjelse til en allerede planlagt investering i smørings- og tilstandsovervågningssystemer er SKF Condition Based Lubrication meget omkostningseffektivt", siger Harry Timmerman, Product Manager hos SKF WindCon. "Det fører de to systemer sammen og skaber nye og unikke funktioner, der gør det muligt for smøringssystemet at reagere på målingerne fra SKF WindCon-tilstandsovervågningssystemet."

    Denne tidlige opdagelse af smøringsfejl kombineret med automatisk smøring vil naturligt forhindre unødvendige og upraktiske vedligeholdelsesaktiviteter, og det er især vigtigt for offshoreanvendelser. Det vil også spare nedetid og produktionstab, mens der ventes på indgriben, forlænge vindmøllens levetid og reducere risikoen for kaskadevirkninger.

    Alle SKF-produkter for vindmølleindustrien er en del af SKF BeyondZero-sortimentet.*

    *BeyondZero-porteføljen indeholder produkter, der har forbedrede miljømæssige karakteristika. For at være en del af BeyondZero-porteføljen skal SKF's produkter, serviceydelser og løsninger give betydelige miljømæssige fordele.


    Aktieselskabet SKF
    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte: Presse: Nia Kihlström, +46 31-337 2897; +46 706 67 28 97; nia.kihlstrom@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2012 havde SKF en omsætning på SEK 64.757 millioner og 46.775 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (528 KB)

SKF logo