Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF fremviser omkostningsbesparende tætningsløsninger på IFPE

2014 februar 25, 14:00 CET

Gøteborg, den 25. februar 2014: SKF viser på den internationale hydraulikudstilling IFPE 2014, hvordan virksomhedens viden og ekspertise inden for udvikling af tætningsløsninger kan øge systemeffektiviteten og spare penge for kunderne. 

Blandt innovationerne fra SKF vil der være forskellige løsninger til hydraulikbranchen. En animation vil vise de komplekse hydrauliske systemer i en gravemaskine, der arbejder kontinuerligt under alle forhold drevet af den hydrauliske pumpe. Animationen vil fremhæve de forskellige lejekonfigurationer, og der vil blive fremvist en tætningsløsning i SKF's egne materialer.

Udstillingerne på standen vil også vise, hvordan SKF løste et stort problem hos Brevini Fluid Power og fik reduceret det høje antal for tidlige tætningsfejl via en ny SKF-tætningsløsning. Besøgende på SKF's stand kan også se de fire nye væskesystemtætninger til hydrauliske cylindere i SKF-sortimentet. Tre nye stempeltætninger fremstillet i SKF's egne materialer og den nye S1S-ledhovedtætning, som er bedst i sin klasse. Desuden vil fremvisningen af den roterende hydrauliske manifold demonstrere, hvordan de kritiske hydrauliske kredsløb, der forsyner en maskines rotationsbevægelse, kan beskyttes med SKF's tætningsløsninger.

SKF samler unikke teknologier til fremstilling af både maskinelt bearbejdede og støbte tætninger alt efter kundernes behov. Uanset om det er til et udviklingsprojekt eller til at løse et specifikt kundeproblem kan SKF's kapacitet til at producere tætninger fra små til store mængder med fleksibilitet og hastighed tilbyde kunderne en pålidelig tætningspartner, der kan støtte dem i hele deres udstyrs levetid.

IFPE, som i år finder sted den 4.-8. marts i Las Vegas, Nevada, USA, er den førende internationale udstilling og tekniske konference, der fokuserer på integration af hydraulik med andre teknologier til transmission og bevægelsesstyringsapplikationer. Udstillingen afholdes hvert tredje år og fremviser de seneste innovationer og den nyeste ekspertise. 

Besøgende på IFPE kan finde SKF på stand 81555, hvor de kan møde eksperter fra både USA og den globale SKF-organisation. SKF vil også være til stede på CONEXPO-CON/AGG, der finder sted i samme tidsrum, på stand 11621, hvor vi vil vise løsninger til terræn- og minedriftbranchen.


Aktieselskabet SKF
(publ)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte: Presse: Nia Kihlström, +46 31-337 2897; +46 706 67 28 97; nia.kihlstrom@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på 63.597 millioner SEK og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

SKF logo