Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF lancerer kryogene pumpeløsninger på Asia Pacific Maritime

2014 marts 11, 16:00 CET

SKF vil for første gang afsløre sin nye kryogene lejeløsning til LNG-pumper for den maritime branche på Asia Pacific Maritime 2014, den 19. til 21. marts i Singapore

Gøteborg, den 11. marts 2014: SKF demonstrerer en serie løsninger, der øger søfartens effektivitet og lønsomhed, på Asia Pacific Maritime 2014, som finder sted mellem 19. og 21. marts på Marina Bay Sands i Singapore. Blandt udstillingerne vil være SKF's nye kryogene lejeløsning til LNG-pumper, der overholder kravene fra den globale LNG-flåde ved at yde øget fleksibilitet, tilgængelighed og pålidelighed for håndtering af værdifulde laster.

Lejerne, der kan specificeres med en ny pumpe eller anvendes som en opgradering, når eksisterende kryogene lejer udskiftes, bruger en særlig varmebehandlet variant af SKF's superstærke rustfri stål med højt nitrogenindhold til at øge den kryogene temperaturstabilitet, hårdhed og udmattelsesstyrke. De keramiske kugleelementer er lavet af silikone-nitrid, og lejerne smøres af den flydende gas.

Andre løsninger, som vises frem, omfatter OKCX-akselkoblingen fra SKF, der har en inderbøsning belagt med karbider, og som anvender avanceret plasmateknologi. Den er skræddersyet til den individuelle kundes krav med en belægning, der markant øger friktionen og giver OKCX-koblingen flere fordele. Mest bemærkelsesværdigt er OKCX's evne til at overføre højere moment, grundet øget friktion.

SKF vil også fremvise sine online og faste tilstandsovervågningssystemer til det maritime erhverv. De optimerer sikkerheden og pålideligheden for et skibs kritiske maskineri ved automatisk at indsamle data løbende. Disse systemer er udviklet i overensstemmelse med klassifikationsorganisationernes krav og muliggør analyse eller fortolkning af data på ethvert tidspunkt, enten på skibet eller med fjerndiagnose via skibets kommunikationssystem.

Desuden fremvises SC3-ringen fra SKF Blohm + Voss Industries, som er den nye generation læbetætningsring til SIMPLEX-COMPACT-stævnrørstætninger, som bedre kan håndtere trykforskelle. SC3 har fået en kortere læbe, så det trykbelastede område kan reduceres, mens en ny selvjusterende ringformet fjeder gør, at ringen bedre kan tilpasse sig til det aktuelle tryk. En anden innovation på SKF-standen bliver automatiske smøreløsninger til jack-up-systemer, der er designet til at arbejde under ekstreme miljøforhold og medføre øget sikkerhed og pålidelighed for offshore-platforme. 

SKF's maritime portefølje er blevet udvidet væsentligt de seneste to år og bliver et centralt interesseområde på Asia Pacific Maritime 2014. SKF's løsninger bliver set af over 12.000 besøgende fra over 60 lande, og det understreger SKF's voksende status som en central maritim leverandør/-partner. 

Aktieselskabet SKF
(publ)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Presserelationer: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på 63.597 millioner SEK og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group
™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.


SKF logo