Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF S2M Magnetlejer styrker Turbogaz' turboekspandere

  • Historie

    2014 marts 25, 14:00 CET

    SKF skal levere stor ordre af SKF S2M Magnetlejer til Turbogaz, som producerer turboekspandere. Det vil styrke pålideligheden og bæredygtigheden i gasindustrien


    Gøteborg, den 25. marts 2014: SKF har underskrevet en stor aftale om levering af SKF S2M Magnetlejer til den ukrainske producent af turboekspandere Turbogaz i Kharkov. Denne aftale bidrager til at skabe forbedret pålidelighed og bæredygtighed i gasindustrien. Ni sæt, inklusive et elektronisk kontrolskab af standardtypen, skal leveres til Usbekistan, den største producent og forbruger af naturgas i Centralasien. Dette understreger styrken ved SKF's løsninger, når det gælder om at opfylde behovene inden for denne applikation.

    I turboekspandere – turbiner, hvori gas under højt tryk anvendes til at udskille tunge fraktioner og drive en kompressor – er lejerne konstant i direkte kontakt med gassen, og det barske miljø kan fremskynde slitage og svigt. SKF S2M Magnetlejer løser denne udfordring ved at tilbyde en mere pålidelig og oliefri løsning til højhastigheds-turboekspandere til naturgas. Dermed kan Turbogaz tilbyde enheder med et lavt vedligeholdsbehov. Det er afgørende for Usbekistankontrakten, da turboekspanderne skal installeres på fjerntliggende anlæg til behandling af naturgas, der er placeret i ørkenen, hvor adgang i forbindelse med vedligehold er dyrt. Med sine mere end 40 enheder har Usbekistan en af verdens største flåder af turboekspandere, der anvender SKF S2M Magnetlejer.

    Sættet med SKF S2M Magnetlejer inkluderer to radiallejer (150 mm) med indbyggede detektorer og hjælpelejer (backuplejer) samt et aksialleje, som kan modstå høje aksialbelastninger. Lejerne er forsynet med forstærket isolering, så de kan modstå det barske miljø med sur gas. Modsat oliesmurte lejer er de oliefri, hvilket betyder, at man undgår kontaminering af procesvæsken, og da lejerne ikke kræver smøring og ikke har mekanisk kontakt, er de stort set vedligeholdsfri. Et SKF S2M Magnetleje fungerer desuden som et stærkt diagnostikværktøj, som overvåger akselvibrationer og temperaturer ved hjælp af indbyggede sensorer. På oliesmurte lejer skal sensorer dimensioneres og installeres separat. 

    "Turbogaz har arbejdet tæt sammen med SKF Magnetic Mechatronics (S2M) om at forsyne turboekspandere med magnetiske lejer i mange år", siger hr. Kuprygin, CEO for Turbogaz. "Vores første fælles projekt var at udvikle en turboekspanderenhed med en produktionskapacitet på ni millioner kubikmeter pr. dag. Enheden blev sat i kommerciel drift i 2007 og har haft flere end 42.000 driftstimer siden da. Siden lanceringen af det første pilotprojekt har Turbogaz indkørt 25 turboekspanderenheder, som holdes magnetisk svævende af SKF S2M Magnetic Bearings i Usbekistan. Det beviser, at vi valgte rigtigt, da vi indgik et samarbejde med SKF."

    Verdens første turboekspander med magnetiske lejer blev sat i drift i 1988, og det var den franske virksomhed S2M, som dengang var et datterselskab af SKF, der som de første udviklede teknologien. I dag er flere end 500 turboekspandere over hele verden udstyret med SKF S2M Magnetic Bearings, som er blevet standarden i industrien, når det gælder turboekspandere. Applikationerne omfatter gasbehandling, dugpunktskontrol, ethylenproduktion m.m.

    Aktieselskabet SKF
    (publ.)


    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Presse: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33 lisbeth.skovlund@skf.com


    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på 63.597 millioner SEK og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.


  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (8.9 MB)

SKF logo