Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF's løsninger hjælper med at omdirigere millioner af liter vand i timen i Londons Lee-tunnel

  • Historie

    2014 juni 19, 15:14 CEST

    SKF har leveret en række lejeløsninger til et stort pumpesystem, som skal betjene London, og som kan klare de store krav i kundens største pumper nogensinde.

    Gøteborg, den 19. juni 2014: SKF har leveret en række lejer til et stort pumpesystem, som skal betjene Londons Lee-tunnel. Lejerne kan klare de vigtige ydelseskrav i denne meget store installation, hvilket endnu engang beviser, at SKF kan levere løsninger til selv de vanskeligste applikationer. Pumperne skal bruges til at omdirigere ca. 12 millioner liter vand i timen ind i Lee-tunnelen for at beskytte Londons 150 år gamle victorianske kloaksystem, som ikke længere kan håndtere mængden af afløbs- og regnvand. Der er investeret milliarder i dette projekt, som skal beskytte Londons voksende befolkning mod spildevandsoverløb. Eftersom projektets gennemførelse er så vigtig, har man udelukkende valgt de mest pålidelige og robuste løsninger.

    De 54 tons tunge pumper er de største spildevandspumper, som GIW Industries nogensinde har fremstillet. GIW er globalt kendt for at være ledende inden for design, produktion og applikation af slidstærke centrifugalpumper til flydeslam. Disse pumper vil være en vigtig del af arbejdet med at forhindre, at 39 millioner tons afløbs- og overløbsvand løber ned i Themsen hvert år. Pumperne skal ikke bare have en kapacitet, som kan klare store mængder afløbsvand; de skal også kunne modstå forurening og slitage, som skyldes fremmedlegemer i afløbsvandet. Derfor skulle GIW bruge en ekstremt robust lejeløsning, som kan håndtere de enorme og meget varierende belastninger.

    "SKF har bevist, at de kan levere løsninger til selv de vanskeligste applikationer og klare de vigtige ydelseskrav i en meget stor installation. Vi er utroligt glade for vores langvarige samarbejde med GIW, hvilket har været en stor succes," fortæller applikationsingeniør Rolando Acevedo fra SKF. 

    "Vi har utrolig god erfaring med kvaliteten af SKF's lejer og den tekniske support fra SKF's ingeniører. Pumperne er placeret 80 meter under jorden, og i lyset af hvor vigtigt projektet og den langsigtede driftspålidelighed er, specificerede GWI, at der kun måtte anvendes lejer fra SKF," fortæller Robert Visintainer, VP Engineering for GIW.

    SKF SRTB 29468 E-lejer blev brugt til at understøtte de primære aksialbelastninger, og SKF TRB 32256 J2 understøttede den radiale belastning i akslens drev-ende samt eventuelle omvendte aksialbelastninger. SKF SRB 24080-lejer understøttede den radiale belastning i akslens pumpehjulsende. SKF's lejer er slidstærke komponenter med en høj kvalitet, så pumperne kan håndtere meget tunge belastninger og leve op til kravene om pålidelighed. Disse pumper er placeret et svært tilgængeligt sted 85 meter under jorden, hvilket betyder, at det er meget omstændeligt at foretage serviceeftersyn af pumperne, men de robuste lejer fra SKF minimerer sandsynligheden for dyre driftsstop. SKF har også fremstillet fire SKF CircOil-systemer til projektet og modtaget en bestilling på yderligere to enheder. SKF's CircOil-enheder indeholder et unikt hydraulisk kredsløb med akkumulator run-down, som beskytter lejerne to minutter mere i tilfælde af strømsvigt, således at hovedpumperne kan standses på forsvarlig vis, uden at lejerne tager skade. Dette var yderst vigtigt i forbindelse med installationen i Lee-tunnelen, eftersom pumperne er placeret så langt nede under jorden.

    Aktieselskabet SKF
    (publ.)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, herunder teknisk support, vedligeholdelses- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på SEK 63.597 millioner og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (6.6 MB)

SKF logo