Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF Gear Bearing Unit tager bæreevne til et helt nyt niveau

  • Historie

    2014 juni 11, 14:00 CET

    Gøteborg, den 13. juni 2013: SKF har lanceret en ny løsning, som hjælper producenter af originale lastvognsdele (OEM'er) med at gøre motorerne mindre og samtidig bevare den samme ydelse, eller beholde den samme motor og øge ydelsen.  SKF Gear Bearing Unit tilbyder en højere bæreevne og et bedre PTO-moment (kraftudtag), så producenter af originale lastvognsdele kan tilbyde deres kunder en endnu større ydelse.

     

    SKF Gear Bearing Unit er en løsning, som er klar til brug (Plug & Play). Den er let at installere og kan anvendes i stedet for nuværende enheder. Den nye løsning omfatter et rulleleje i modsætning til et radialleje, hvilket giver kunderne en række fordele.  Skiftet til rullelejer har gjort det muligt at opnå en væsentligt højere kraftintensitet, integrere en gearenhed samt reducere olieflowet og oliepumpens størrelse. Radiallejer kræver en separat olieforsyning og et olietryk til smøringen; derimod kræver SKF Gear Bearing Unit kun olietågesmøring og muliggør dermed en optimeret oliedosering.

     

    "SKF Gear Bearing Unit er en kompakt og unik løsning, som kun SKF tilbyder," forklarer Anja Riedl, som er New Market Offer & Marketing Manager, Trucks. "Denne løsning giver brugeren en laboratoriekontrolleret løsning, som er ny på markedet og specialdesignet til lastvognsindustrien. SKF Gear Bearing Unit gør det muligt for brugeren at køre med en højere belastning, gøre motoren mindre eller bruge den samme motorstørrelse og øge motorydelsen. Dermed opfyldes markedets behov for højere POE-ydelse i motoren. Det sætter også OEM'erne i stand til at øge motorens levetid, hvilket betyder mindre stilstandstid for kunderne."

     

    SKF Gear Bearing Unit er med succes blevet testet af en kunde og er nu sat i serieproduktion.

     

    Aktieselskabet SKF

     (publ.)


     

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Presserelationer:
    Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33
    lisbeth.skovlund@skf.com

     

     

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på SEK 63.597 millioner og 48.401 medarbejdere. www.skf.com 


    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group

    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (1.7 MB)

SKF logo