Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF tilbyder et fuldt sortiment af kundetilpassede løsninger til reduktion af skinneslid og støj

  • Historie

    2014 september 22, 14:00 CEST

    Gøteborg, den 22. september 2014: SKF fortsætter med at øge sin kapabilitet inden for kundetilpassede løsninger til jernbaneindustrien. Takket være erhvervelsen af Lincoln-mærket i 2010 kan SKF nu tilbyde en komplet portefølje af produkter til slid- og støjreducerende applikationer.

    SKF's omfattende produktsortiment inkluderer smøresystemer til hjulflanger, som reducerer slid på hjulene, samt smøresystemer i skinnesiden, som reducerer slid på sporets inderside. Begge systemer er velegnede til jernbane-, metro- og sporvognsapplikationer, hvor de minimerer skinneslid og støjemission, herunder hvinen i kurver.

    Fordi hovedkomponenterne i begge systemer, såsom pumper, doseringsanordninger og smøredyser, fremstilles af SKF, er virksomheden leveringsdygtig i komplette, kundetilpassede løsninger. Den kombinerede viden og erfaring, der er knyttet til de to mærker, har desuden gjort det muligt at udvikle nye innovative produkter samt forbedre eksisterende produkter.

    På grund af de mange variabler ved en samlet, systembaseret tilgang er det nødvendigt med en dybdegående analyse af forholdene hos kunden for at sikre et optimalt resultat. Først skal de nuværende årlige omkostninger til udskiftning og omarbejdning af skinner og hjul fastlægges. Selvom det er svært at vurdere den økonomiske værdi, der er forbundet med støjreduktion, kan der udføres sammenlignende beregninger med henblik på at vurdere forskellige teknologier til støjreduktion og overholdelse af bestemmelser. Når undersøgelsen er fuldført, skal de potentielle omkostningsbesparelser samt de nødvendige investeringer og vedligeholdsomkostninger for smøresystemet fastlægges. Det sætter kunden i stand til at træffe en velovervejet beslutning.

    Systemer til smøring af hjulflanger

    Der findes forskellige typer smøresystemer til hjulflanger alt afhængigt af slangeafstanden mellem pumpen og sprøjtedysen. Systemerne spænder fra en tryksat smørefedt beholder til systemer med pneumatiske stempelpumper og separate smørefedtbeholdere. I tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt at have en trykluftforsyning om bord på toget, findes der også trykluftfri systemer, som kan påføre smørefedt eller metalholdig pasta direkte på hjulet eller skinnen.


    Stationære smøresystemer

    Smøresystemer til stationære applikationer omfatter systemer til smøring af skinne inderside og skinne top. Til sporvognsapplikationer påføres smøremidlet som regel via borede smørehuller, mens der til jernbaneapplikationer monteres smøredyser på skinnerne, da boring af huller ikke er en mulighed. Alt afhængigt af det beregnede smøremiddelforbrug kan der vælges mellem forskellige tromler, beholdere og patronpumpestationer. Alle SKF's pumper kan generere et tryk på op til 350 bar (5.076 psi), hvilket gør det muligt at have lange slanger mellem pumpen og smørepunktet.


    Aktieselskabet SKF
    (publ.)


    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com


    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på SEK 63.597 millioner og 48.401 medarbejdere. www.skf.com


    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (2.3 MB)

SKF logo