Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF investerer i en ny fabrik, som producerer smøresystemer i Tjekkiet

2014 november 19, 09:00 CET

SKF's investering bidrager til at skabe fortsat vækst inden for forretningsområdet smøresystemer. Den nye fabrik har opnået LEED Platin-certificering for sit bæredygtige design og er den første SKF-fabrik, der får denne anerkendelse.


Gøteborg, den 19. november 2014: SKF indvier i dag den udvidede fabrik i Tjekkiet. Fabriksudvidelsen er designet med fokus på at reducere bygningens samlede miljøpåvirkning, og det indebærer blandt andet tiltag, der skal sikre et mindre energi- og vandforbrug, samt valg af mere bæredygtige byggematerialer. Det er en af årsagerne til, at bygningen har fået tildelt US Green Building Councils højeste udmærkelse i form af en LEED Platin-certificering.

"Vi ser et betydeligt potentiale for fremtidig vækst inden for forretningsområdet automatiske smøresystemer. Systemerne, som omfatter Quicklub-produktserien, der fremstilles i Chodov, bruger op til 30% mindre smørefedt end manuelle systemer, og vores nye fabrik her sikrer, at vi fortsat er i stand til at opfylde vores kunders behov", siger Tom Johnstone, SKF's President og CEO. 

Når det gælder koncernens engagement på miljøområdet, udtaler han: "Siden vi besluttede at investere i fabrikken i Chodov, har det været en af vores topprioriteter at opnå så højt et LEED-certificeringsniveau som muligt. SKF har, med BeyondZero-konceptet, forpligtet os til at minimere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter og reducere driftsomkostningerne for vores anlæg. Det er derfor vores ambition, at alle nye produktionsanlæg skal designes og certificeres i henhold til LEED-standarden."

SKF har investeret kraftigt i at udvide forretningsområdet smøresystemer i de senere år, siden virksomheden købte og integrerede Willy Vogel AG og Lincoln International i henholdsvis 2004 og 2010. Koncernen tilbyder nu smøreindustriens bredeste udvalg af produkter og serviceydelser under to førende varemærker: Lincoln og SKF.

Aktieselskabet SKF
(publ.)

Download pressemappe

Komplet pressemeddelelse i pdf-format (450 KB)

SKF logo