Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF er med i Fiats crossover 500X

  • Historie

    2015 januar 21, 14:00 CEST

    Gøteborg, den 21. januar 2015: SKF forsyner FCA Group med løsninger til deres nyligt lancerede crossover, Fiat 500X. De produkter, der leveres, er hjullejeenheder til for- og baghjul, tætninger til støddæmper, motor og transmission.

    Andrea Reisoli-Matthieu, Strategic Account Manager, Automotive Market siger: "At samarbejde med Fiat og støtte udviklingen af denne bilmodel, så den yder bedre og har optimeret energieffektivitet, samtidig med at den giver en fantastisk køreoplevelse, er den slags udfordring, SKF er gearet til at håndtere og godt kan lide at tage del i. Denne nyeste version af 500 er spækket med SKF-løsninger, der er med til at optimere de mange krav til ydeevner."

    Fiat 500X leveres med en eco:Drive-funktion, der er med til at reducere udledning og brændstofomkostninger med op til 16 %*. Den er udstyret med en såkaldt Drive Mood Selector, som har tre forskellige køretyper – Auto, Sport og All Weather – til motoren, bremserne, rattet og gearkassen. "Sport" optimerer reaktionsevnen ved hurtigere kørsel, og "All Weather" gør bilen mere sikker under glatte forhold. "Auto" giver føreren det optimale kompromis mellem komfort, brændstoføkonomi og køreglæde.

    Fiat 500X er nu sat i produktion og vil være at finde på vejene primo 2015. SKF's løsninger leveres fra virksomhedens fabrikker i Italien, Frankrig og Tyskland.

    *Kilde FCA Group


    Aktieselskabet SKF
    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt:
    Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2013 havde SKF en omsætning på SEK 63.597 millioner og 48.401 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (7.5 MB)

SKF logo