Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

E-learning fra SKF sætter forhandlerne i stand til bedre at hjælpe deres kunder

  • Historie

    2015 februar 18, 09:00 CEST

    Göteborg, den 18. februar 2015: I en nylig undersøgelse blandt deltagerne på SKF Distributor College svarede 99 % af de spurgte, at kurserne sætter dem i stand til bedre at hjælpe deres kunder med at vælge den bedste løsning til deres applikation.

    SKF Distributor College er en lærings platform for autoriserede SKF-forhandlere. Målet med SKF Distributor College er at gøre forhandlerne endnu bedre til at hjælpe deres kunder gennem uddannelse i korrekt brug af SKF's produkter og serviceydelser samt i de kritiske applikationer, hvor de skal anvendes.

    SKF Distributor College er populært blandt forhandlerne: Deltagelsen er vokset eksponentielt i løbet af de seneste par år, og antallet af diplomer for gennemført uddannelse har passeret 250.000.

    "Jeg er meget glad for at se, hvordan SKF Distributor College fortsætter med at udvikle sig løbende, og at det er blevet så populært. Gennem kurserne hjælper vi vores forhandlere med at give deres kunder en bedre service ved at dele vores viden med dem", udtaler Ezio Miglietta, Channel & Distributor Development Director.

    Ud over produktspecifikke kurser findes der også forretnings- og salgskurser. Der udbydes på nuværende tidspunkt 44 forskellige kurser, på globalt plan.

    E-learing har flere fordele såsom færre rejseomkostninger og mindre tid væk fra jobbet. Det er heller ikke underlagt begrænsninger i form af tid og sted. Kursisterne kan tage kurset, når de vil, og de vælger selv, hvad de ønsker at lære. SKF Distributor College er også et supplement til de traditionelle kursusaktiviteter, der foregår lokalt.

    Vi arbejder på at kunne tilbyde kurserne på flere sprog, hvor de næste bliver koreansk og indonesisk, så flere forhandlere får mulighed for at gennemføre kurserne på deres eget sprog. På nuværende tidspunkt findes kurserne på 23 sprog.

    SKF Danmark A/S
    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner, og antallet af medarbejdere var 48.593. www.skf.com 

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (924 KB)

SKF logo