Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

Nyt støjsvagt SKF-leje til ratstammer

  • Historie

    2015 marts 10, 14:00 CEST

    SKF har føjet et nyt støjsvagt leje til sit sortiment af højtydende ratstammelejer

    Gøteborg, Sverige, den 10. marts 2015: SKF har udviklet et nyt leje specielt til ratstammer, som udviser væsentlige reducerede støjniveauer. Det indbyggede sensorleje til ratstammer (P-WSCB) er rettet mod de førende bilproducenter og vil hjælpe dem med at overholde originaludstyrsproducenternes (OEM'er) specifikationer for lavt støjniveau.

    Støjreduktion i køretøjers sub-systemer er i øjeblikket en vigtig tendens inden for bilfremstilling. Det skyldes, at mere støjsvage motorer – især i elbiler eller hybridbiler – ikke længere dækker over lyden fra øvrige systemer som f.eks. styring, transmission og affjedring.

    For meget støj opfattes ofte som en fejl af kunderne og slutbrugerne, mens lav støj er et tegn på kvalitet og komfort. De førende producenter og leverandører har ofte mere tiltro til holdbarheden og den generelle ydeevne af lejer, der kører mere støjsvagt.

    Andrea Griseri, Steering & Suspension Unit Manager hos SKF, sagde i en kommentar til det nye produkt: "Dette støjsvage leje fuldender SKF's sortiment af ratstammelejer. Det reducerer støjniveauerne med omkring 4dB(A) sammenlignet med SKF's standardlejer. Og lejet har stadig de samme højtydende egenskaber."

    Mellemrum i løbebanen giver fleksibilitet til lejets yderring, og det muliggør prespasningsmontering i huset. Et godt design af mellemrummet er med til at reducere lejestøjen. Andre vigtige designegenskaber, der reducerer støj, omfatter: reduceret ujævnhed af inderringen, ændring af kuglekvaliteten og optimering af fedtmængden.

    Lejet kan betyde en bedre køreoplevelse med hensyn til friktionsmoment og ratstammestivhed og er med til at dæmpe vibrationer fra vejen for føreren. Det støtter både aksiale og radiale belastninger og har elektrisk ledeevne, der fremmer en problemfri funktion af airbags og andre elektriske komponenter.

    De nye lejer forventes at kunne bruges i biler med høje standardkrav samt i elkøretøjer.


    SKF Danmark A/S
    (publ.)


    For yderligere oplysninger kontakt:

    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner og 48.593 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (5.6 MB)

SKF logo