Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF på ANUGA FoodTec: Øg produktiviteten ved hjælp af en ny metode til Asset Management

  • Historie

    2015 marts 18, 15:00 CEST

    På ANUGA vil SKF demonstrere sin ekspertise inden for Asset Management og forklare, hvordan virksomhedens metoder har hjulpet Nestlé med at gennemføre forbedringer på en af sine fabrikker

    Göteborg, den 18. marts 2015: SKF vil demonstrere sine alsidige kompetencer på ANUGA FoodTec, blandt andet ved at give en detaljeret beskrivelse af, hvordan virksomhedens metoder til Asset Management har hjulpet Nestlé med at gennemføre forbedringer. SKF vil også deltage i en diskussion om, hvad fremtiden byder på inden for Asset Management, og hvordan man kan forbedre den aktuelle praksis inden for Asset Management med henblik på at øge produktionslinjernes ydeevne og nå sine forretningsmål.

    "I mange tilfælde kan en ændring af den eksisterende praksis inden for Asset Management – som blot omfatter små justeringer af den måde, vedligeholdet styres på – have meget stor indflydelse på resultaterne", udtaler Egon Doyer, Global Business Manager for Asset Reliability Consulting hos SKF.

    Doyer vil gå i dybden med disse idéer ved en særlig præsentation på Speakers' Corner torsdag den 26. marts kl. 10.30-11.00. I præsentationen vil han se nærmere på fremtiden inden for Asset Management via en række emner, herunder:

    • Tendenser, som SKF forudser vil påvirke fremtiden inden for Asset Management, set i forhold til de tendenser, vi så for 10 år siden
    • Hvordan kan industrivirksomheder ændre deres aktuelle praksis for at forberede sig på fremtiden? En referencecase fra Nestlé
    • Digitale forretningsløsninger understøtter effektiviteten inden for Asset Management

    På messen vil SKF desuden præsentere branchespecifikke tætningsløsninger såsom standardtætninger (radiale og aksiale akseltætninger, væsketætninger) samt applikationsoptimerede tætninger fremstillet af materialer, der er godkendt af FDA, de amerikanske fødevaremyndigheder. Et eksempel er det blå ECOPUR 95A-blFG-tætningsmiddel, som opfylder de strenge krav i forordning (EF) 1935/2004.

    Egon Doyers præsentation om fremtiden inden for Asset Management og de specifikke tætningsløsninger er blot nogle af de mange kompetencer, som SKF fremviser på dette års ANUGA FoodTec-messe (24.-27. marts). Flere oplysninger kan fås i hal 05.1, stand B-040.

    Aktieselskabet SKF
    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner, og antallet af medarbejdere var 48.593. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.
    ™ BeyondZero er et varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (1019 KB)

SKF logo