Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF tilbyder et nyt akselopretningssystem med laser

  • Historie

    2015 april 15, 09:00 CEST

    Gøteborg, Sverige, den 15. april 2015: SKF lancerer akselopretningsværktøjet TKSA 41 med udvidede målings- og rapporteringsegenskaber. Det er udviklet til brug inden for industrielle applikationer, der bruger roterende maskiner. Instrumentet hjælper kunderne med at identificere og rette akselskævstillinger for at forbedre oppetiden for udstyret og sænke vedligeholdsomkostningerne. TKSA 41 er designet til let at foretage akselopretning, selv for operatører med minimal erfaring.

    TKSA 41 består af to trådløse måleenheder, store detektorer og kraftige lasere, der leverer præcise målinger, selv under krævende forhold eller ved sværttilgængelige applikationer. Den har LCD-skærm, og touchscreen-navigationen gør opretningen hurtig og let. Med den uafhængige målefunktion kan opretningsmålinger starte ved enhver vinkel og slutte med en samlet vinkelbevægelse på kun 90 grader. Live-visning på TKSA 41 understøtter intuitive målinger og letter vandrette og lodrette opretningskorrektioner.

    Da instrumentet gør det muligt at foretage håndfri målinger ved at registrere, når hovederne er i korrekt position, kan operatører bruge begge hænder til at rotere og holde akslerne på plads. Efter hver opretning genererer TKSA 41 automatisk en tilpasset rapport med noter og billeder, der kommer fra det indbyggede kamera. Dette kamera gør det også muligt at scanne QR-koder til maskinidentifikation og få adgang til maskinbiblioteket og gennemse tidligere opretningsrapporter eller starte en ny opretningsproces. TKSA 41 erstatter sin forgænger, den bredt anvendte TKSA 40.

    SKF Danmark A/S
    (publ)

    For yderligere oplysninger kontakt:
    SKF Group Communication: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner og 48.593 medarbejdere. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (2.8 MB)

SKF logo