Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF samler eksperter inden for vindindustrien for at diskutere optimering af drift og vedligehold

2015 maj 11, 09:00 CEST

SKF Wind Farm Management Conference 2015 samler drifts- og vedligeholdseksperter fra vindindustrien

Gøteborg, den 11. maj 2015: SKF samlede i starten af maj måned, eksperter inden for vindindustrien til den årlige SKF Wind Farm Management Conference. Konferencen, som blev afholdt i Amsterdam, gav eksperter fra hele verden mulighed for at udveksle deres seneste erfaringer og råd inden for styring, drift og vedligehold af vindmølleparker.

På konferencen, der er en stor branchebegivenhed, havde de 190 deltagere fra 23 lande, som til daglig arbejder med drift og vedligehold af vindmøller, mulighed for at lytte til oplæg og paneldebatter fordelt over to dage. Oplæggene omhandlede alt lige fra vedligeholdsstrategier og indkøb af reservedele til optimering af aktivernes levetid samt håndtering efter udløb af garantiperioden, og de gav deltagerne vigtig viden om, hvordan de kan følge bedste praksis inden for drift og vedligehold af vindmølleparker.

"Vi forventer, at investeringerne i vedligehold af vindmøller fordobles inden udgangen af dette årti, og operatører af vindmølleparker har derfor en stor interesse i at gøre processen så effektiv som muligt. SKF Wind Farm Management Conference er det ideelle forum for eksperter, hvor de kan diskutere innovation og nye idéer inden for vindindustrien samt bedste praksis for styring af vindmølleparker", udtaler Jean-Luc Gardelle, chef for energidivisionen hos SKF. Mange af deltagerne betragter SKF Wind Farm Management Conference som et unikt sted at netværke og udveksle viden. "Det er min stærke overbevisning, at vi kun gennem samarbejde kan løfte drift og vedligehold til et nyt niveau."

SKF leverer en lang række løsninger til vindindustrien. SKF's vindenergiløsninger følger SKF's Life Cycle Management-koncept og er designet specifikt til brug i applikationer såsom gearkasser, generatorer og aksler og til at optimere driftssikkerheden og ydeevnen for nye og eksisterende vindmøller.

SKF Danmark A/S
(publ)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner, og antallet af medarbejdere var 48.593. www.skf.com 

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

SKF logo