Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF indgår strategisk serviceaftale med Floatel International AB

  • Historie

    2015 juni 01, 10:00 CEST

    Et gennembrud for SKF's tilstandsbaserede teknologi i søfartsbranchen

    Gøteborg, Sverige, den 1. juni 2015: SKF har indgået en global serviceaftale med Floatel International AB, om levering af service for tilstandsbaseret vedligeholdelse, af virksomhedens moderne flydende indkvarterings- og serviceplatforme til vedligeholdelsespersonale i offshore-industrien.

    Floatel International ønsker at øge serviceintervallet for sine styrepropeller, der bruges til at opretholde platformenes position, også kaldet dynamiske positionssystemer. Ved at udvide vedligeholdelsesintervallet fra fem til syv år, får virksomheden større fleksibilitet ved planlægning af værftsbesøg samt øget fleksibilitet for betjening af markedet.

    Udvidelse af serviceintervallet er muligt takket være tilstandsbaseret vedligeholdelse, der bruger udstyr og metoder, som er godkendt af klassifikationsselskaberne DNV og ABS. Den primære fordel ved at bruge et tilstandsbaseret system er muligheden for at opfylde kundens krav om tilgængelighed og koordinere vedligeholdelse af udstyr ombord, med et værftsbesøg. Brug af et tilstandsbaseret system kan også være med til at reducere de omkostninger, der er forbundet med demontering af styrepropeller i løbet af platformens levetid. Det er meget dyrt at demontere en styrepropel, men de overordnede omkostninger reduceres ved at udvide serviceintervallet.

    "Denne strategiske aftale er en vigtig udvikling for SKF og vores teknologi for tilstandsbaseret vedligeholdelse i søfartsbranchen", siger Anders Welin, Business Engineer hos SKF.

    Avancerede flydende hoteller
    Floatel International's avancerede servicefartøjer er bygget til at modstå krævende vejrforhold på søen, og virksomheden driver i øjeblikket fire platforme rundt om i verden i Nordsøen, Den Mexicanske Golf, Australien og Brasilien. Platformene kan rumme over 400 senge, omkring 70 kontorstationer og over 2.000 m² dækarbejdsområde med kraner og serviceudstyr.

    SKF vil udstyre hver styrepropel på platformen med SKF Multilog IMX-M, der er et avanceret onlinesystem til overvågning af komplekst rotationsmaskineri. Dette robuste og letanvendelige system kommunikerer også med platformens interne kontrolsystem (DCS) og giver tidlig besked om vibrationer og temperaturer, der overskrider angivne kontrolgrænser. Alle data gemmes og analyseres månedligt af eksperter hos SKF vha. SKF Aptitude Observer-software. Anbefalede handlinger kommunikeres til Floatel vha. det webbaserede præsentationssystem SKF Results Reporter.

    "Denne globale aftale om tilstandsbaseret vedligeholdelse skaber nye muligheder for at udvide programmet, så det omfatter flere af systemets kritiske mekaniske elementer", siger Anders Welin.

    Fakta om Floatel International AB
    Floatel International AB blev grundlagt i 2006 for at tilfredsstille efterspørgsel på markedet for en ny generation af offshore-hoteller. Virksomhedens vision er at eje og drive den mest moderne, sikre og pålidelige flåde af flydende hoteller i verden for at tilfredsstille den stigende efterspørgsel på markedet.

    SKF Danmark A/S
    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner, og antallet af medarbejdere var 48.593. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (1.3 MB)

SKF logo