Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF præsenterer innovationer inden for vindenergi ved den årlige EWEA 2015

  • Historie

    2015 november 09, 10:00 CEST

    SKF viste en række af sine løsninger inden for vindenergisektoren på dette års EWEA-messe.

    Gøteborg, Sverige den 9. november 2015: SKF, the knowledge engineering company viste en række innovative produkter, der kan forbedre ydeevnen og effektiviteten for anlæg i vindenergisektoren, på den årlige EWEA 2015 i Paris. De løsninger som blev præsenteret vil gøre det muligt for den globale vindenergisektor at optimere driftssikkerheden for anlæg, minimere nedetid og reducere omkostningerne til vedligehold af både nye og eksisterende vindmøller, således at de imødekommer de konstant stigende behov for vindkraft.

    Besøgende på EWEA så en udstilling af SKF’s serie af hovedakseltætninger, der er udviklet for at imødegå de ofte komplekse udfordringer, som gælder i vindenergiindustrien. Denne nye generation af bearbejdede polyuretantætninger udgør den forreste forsvarslinje mellem det eksterne miljø og de kritiske hovedlejemekanismer, ved at beskytte mod forurening og samtidig forhindre smøremidler i at trænge ud i omgivelserne.

    HRS-tætningerne fremstilles af G-ECOPUR-polyuretan, der er et ozon-, UV- og vandbestandigt materiale med en fortrinlig slidstyrke sammenlignet med almindelige gummimaterialer, hvilket kan sikre en lang levetid med en minimal risiko for for tidligt nedbrud. De har vist sig at være fem gange mere modstandsdygtig over for slitage end de næstbedste præsterende elastomere materialer.

    Serien omfatter tre forskellige design, og de kan produceres efter kundespecifikke krav for at passe til forskellige anvendelser. Hvert design kan leveres i en non-split eller delt udgave for nem udskiftning up-tower, hvor operatørerne kan få adgang til akselenden, eller til op-tårns udskiftning, samt produktionsforløb, hvor der ikke er adgang til akselenden.

    Tætningernes hårdhed og glatte materiale samt tætningsdesign indebærer, at installationen kan udføres specielt nemt uden specielle værktøjer, hvorved der kan spares op til fire arbejdstimer pr. tætning i sammenligning med alternative design. Takket være HRS-tætningens glatte yderdiameter er installationen gjort enkel, mens en omhyggelig optimeret tætningsgeometri minimerer risikoen for at vende tætningen eller miste den rustfri spiralfjeder under installation.

    SKF’s WindCon med @ptitude Observer Software system til fjernovervågning af vindmøllers tilstand vises også på udstillingen. Dette effektive værktøj gør operatører i stand til at agere proaktivt i forhold til vedligehold for at sikre en stabil ydelse og forbedret driftssikkerhed. Det er udviklet for at muliggøre længere intervaller mellem vedligehold for vindmøller, styre ressourcerne mere effektivt og forebygge kostbar nedetid, mens driftsomkostningerne reduceres.

    Det omfattende system hjælper allerede hundredvis af turbineoperatører over hele verden med at forbedre ydelsen og eliminere fejl. WindCon omfatter vibrationsfølere monteret på turbinens hovedaksellejer, gearkasse og generator for at indsamle data og stille analyser og diagnoser til rådighed ved hjælp af @ptitude softwaren. Denne integrerede måde til at overvåge tilstanden åbner op for en hurtig og pålidelig indsamling af store mængder af kompleks information for at opdage fejl, inden de udvikler sig til et problem.

    Tilsvarende gør systemet informationen tilgængelig for en hel organisation, hvorved direkte analyse af efterbehandling og fejludredning gør det muligt at indføre forebyggende foranstaltninger. Nye udviklinger af @ptitude softwaren indebærer, at den kun overvåger turbiner i perioder, hvor det giver mening, hvorved falske alarmer udelukkes, mens forbedringer i det grafiske display muliggør hurtig sammenligning mellem maskinens adfærd for at øge de diagnostiske egenskaber. Desuden er interfacet designet i overensstemmelse med IEC61400-25, der muliggør udveksling af information mellem forskellige vindmølleparker, hvorved de diagnostiske muligheder yderligere forbedres.

    EWEA 2015 fandt sted den 17.- 20. november 2015 under Paris Expo – Porte de Versailles, Pavilion 1, i Paris. SKF i hal 1, stand N07.

    SKF Danmark A/S
    (børsnoteret)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund + 45 43 43 66 33 lisbth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner og havde 48.593 medarbejdere. www.skf.com 

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (227 KB)

SKF logo