Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

20 år med CARB – det første toroidalleje på markedet

CARB toroidal bearing

2015 april 13, 08:30 CET

Da SKF introducerede CARB toroidallejet på markedet i 1995 var det et historisk, vigtigt gennembrud inden for lejeteknologien. CARB toroidallejet, som blev udviklet i Gøteborg af SKF, har en unik konstruktion. Det er specielt udviklet til at fungere som frileje sammen med et sfærisk rulleleje i et selvindstilleligt aksel- og lejesystem. Lejet kombinerer de selvindstillilege egenskaber, som det sfæriske rulleleje har, med muligheden for aksiel forskydning internt i lejet, hvilket er egenskaber som findes i både nålelejer og cylindriske rullelejer.


”Inden CARB blev udviklet, var konstruktører tvunget til at gå på kompromis på den ene eller  den anden måde, når det gjaldt valg af lejearrangement, som både skulle kunne klare skævstilling og samtidig kompensere for den termiske udvidelse af akslen. CARB-lejets egenskaber skabte, i kombination med sfæriske rullelejer, nye muligheder for konstruktører til at opgradere eksisterende maskiner eller udvikle nye med en mere kompakt konstruktion. Dertil øget lejelevetid og præstationer, som alt i alt kunne øge tilgængeligheden og drifttiden for maskinen”, siger Sarah Fidler, produktionsanvarlig for lejer og enheder på det svenske marked.

CARB toroidallejer anvendes blandt andet i parpirmaskiner, industriventilatorer,  vindmøller (hovedakslen), transportører og kværne.

Gennem årene er Carb toroidal-konstruktionen blevet opgraderet løbende.
CARB-lejet fremstilles ud fra SKF’s opgraderede specifikationer for den ny præstationsklasse, SKF Explorer. Det er et yderligere forbedringstiltag, som kombinerer SKF’s rene og homogene kvalitetsstål med en ny, forbedret patenteret hærdeproces. De forbedrede egenskaber er
især værdifulde ved vanskelige driftsforhold, hvor lejet udsættes for forureninger og utilstrækkelig smøring.

SKF har været førende inden for udviklingen af lejeteknologi siden 1907, da virksomheden introducerede det sfæriske kugleleje. En opfindelse, som var et industrielt gennembrud, og som var med til at minimere risici for driftstop.

SKF har siden starten, for over 100 år siden, udviklet avancerede løsninger til kunder som forbedrer produktiviteten og reducerer energiforbruget. I dag er SKF en førende global leverandør af lejer, tætninger, smøresystemer, mekatronik og serviceydelser, som omfatter teknisk support, vedligeholdsprodukter og uddannelse.

CARB toroidallejet blev introduceret for 20 år siden i forbindelse med den store industrimesse i Hannover, Tyskland. På dette års Hannovermesse, vil SKF introducere nye, banebrydende løsninger til markedet.


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Pressekontakt:
Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70.975 millioner og 48.593 medarbejdere. www.skf.com

Download pressemappe

Pressemappe (2.0 MB)

SKF logo