Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF sikrer strategisk vigtig kontrakt i den maritime sektor

2015 december 01, 08:00 CET

SKF udvider fortsat sin traditionelle kundebase i Kina med indgåelse af en aftale om komponenter til drivaksler med en af landets største rederier.

Gøteborg, den 1. december 2015: SKF skal levere komponenter til drivaksler og ingeniørrelaterede serviceydelser til China Oilfield Services Limited (COSL), et af Kinas største rederier, til dettes nybyggede flåde af offshore forsyningsfartøjer. Alt i alt skal 16 drivaksler på 8 fartøjer udrustes med komponenter fra SKF.

Ole Kristian Joedahl, Sales and Marketing Director, Industrial Market, udtaler ”Det er en betydelig gevinst for vores maritime forretningsområde i Kina, hvor vores strategi går ud på at arbejde tættere sammen med rederier, og dermed udvide vores traditionelle kundebase af OEM og skibsværfter.”

Som følge af den succesfulde integration af Blohm + Voss Industries, der blev opkøbt i 2013, er koncernen i stand til at tilbyde sine kunder komponenter og services, som kræves til konstruktion af drivaksler. Det suppleres med SKF’s ekspertise inden for ingeniørrelaterede serviceydelser, som hjælper rederier med at vælge komponenter, der ydelsesmæssigt passer bedre til opgaven. 

SKF’s drivakselkomponenter til COSL: Koblinger, bolte og skotforseglinger leveres fra koncernens fabrikker i Sverige og Tyskland. SKF’s overfladebehandlede chocks, som gør det muligt at foretage en korrekt installation af kritisk, roterende maskineri under barske driftsbetingelser - i dette tilfælde motoren - produceres i Holland. 

Aktieselskabet SKF
(børsnoteret)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
PRESSE: Lisbeth Skovlund
Telefon nr.: +45 43 43 66 33 e-mail: lisbeth.skovlund@skf.com

INVESTORRELATIONER: Patrik Stenberg, Head of Investor Relations
Patrik Stenberg, +46 31-337 2104; +46 705-472 104; patrik.stenberg@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2014 havde SKF en omsætning på SEK 70 975 millioner, og antallet af medarbejdere var 48 593. www.skf.com 

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

Download pressemappe

Komplet pressemeddelelse i pdf-format (4.2 MB)

SKF logo