Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

En innovation fra SKF medvirker til at sikre støttemidler på € 10 millioner til et projekt om flydende tidevandsenergi

  • Historie

    2016 april 26, 10:00 CEST

    Med SKF som leverandør af understøttende konstruktionsteknik og avanceret teknologi har Scotrenewables fået tildelt støttemidler fra EU-kommissionen til at fremme kommercialiseringen af teknologi, der muliggør flydende tidevandsenergi.

    Gøteborg, Sverige, den 26. april 2016: SKF's teknologi og konstruktionsteknik indgår i et banebrydende projekt om flydende tidevandsenergi, der har fået tildelt støttemidler på € 10 millioner (DKK 74,5 mio) fra EU-kommissionen. Projektet med navnet FloTEC (Floating Tidal Energy Commercialisation), som ledes af Scotrenewables Tidal Power, er blevet anerkendt af EU's Horizon2020-program for sin evne til at illustrere, hvordan flydende tidevandssystemer kan tilføre lavprisenergi af høj værdi til det blandede europæiske forsyningsnet.

    Projektet vil blive baseret på Scotrenewables' eksisterende 2-megawatt flydende tidevandsenergiteknologi, SR2000, som er verdens kraftigste tidevandsturbine. Målet er at demonstrere, hvordan avancerede enheder i fuld målestok opererer under virkelige forhold med et højt niveau af pålidelighed og levedygtighed, og samtidig give en større forståelse af faktorer som f.eks. installations-, drifts- og indkøringsomkostninger.

    Ved offentliggørelsen af tildelingen af Horizon2020-støttemidlerne udtalte Skotlands energiminister Fergus Ewing, at FloTEC-projektet "er kommet et stort skridt tættere på at vise, at udvinding af energi fra havene kan være en kommercielt levedygtig og omkostningseffektiv måde at producere ren, grøn energi på."

    Gennem et samarbejde med andre interessenter vil SKF bygge videre på sit solide forhold til Scotrenewables og levere avancerede løsninger, herunder leje-, tætnings- og smøresystemer, samt tilstandsovervågning og gennemtestede serviceydelser inden for understøttende konstruktionsteknik, hvilket skal indgå i udviklingen af Mark 2-turbinen. Prototypen SR2000-M2 vil rumme en række innovationer, herunder 50 % større energioptagelse gennem forstørrede rotorer, der har en lavere nominel hastighed, samt centraliseret MV-effektomformning, integreret energilagring og fortøjning af belastningsdæmpere.

    Jim Marnoch, Ocean Energy Manager hos SKF, siger: "Efter at have opbygget et stærkt samarbejde med Scotrenewables under udviklingen af SR2000-M1 i løbet af de seneste tre år er vi stolte over at være blevet valgt som strategisk partner i FloTEC-projektet. Vores bidrag til projektet er vores omfattende viden inden for tilsvarende områder som f.eks. vind, marine og hydro, som kan understøtte applikations- og konstruktionsteknikken til denne næste generationsmaskine. Vi vil levere løsninger fra SKF's fem teknologiplatforme, hvor nogle af dem danner integrerede holistiske systemer, som medvirker til at demonstrere det sande potentiale forbundet med generering af tidevandsenergi."

    James Murray, Business Development Manager hos Scotrenewables, tilføjer: "Ambitionen med FloTEC er at nedbringe omkostningerne ved tidevandsenergi gennem levering af en række målrettede innovationer til en forbedret variant af vores flydende tidevandsturbine SR2000. Med SKF's innovative teknologier og support er den tekniske løsning undervejs og omfatter avanceret hardware til effektomformning, prisbillige produktionsteknologier, belastningsreducerende fortøjningskomponenter og integreret energilagring."

    For at danne et 4 MW flydende tidevandsanlæg vil SR2000-M2-prototypen blive installeret ved siden af SR2000-M1 i området ved Fall of Warness i Orkney, hvor European Marine Energy Centre (EMEC) tester tidevandsenergi. Her vil prototypen teste den kommercielle levedygtighed forbundet med tidevandsenergi som grundlastforsyning, samtidig med at den optimerer energiudvindingen for anlæg i lokalt varierende tidevandsressourcer.

    Der vil være stort fokus på at sænke de normaliserede energiomkostninger, hvor betydelige kapital- og driftsomkostningsreduktioner forventes på hvert trin i SR2000-M2's design-, opbygnings- og demonstrationsfase. SKF's teknologier vil spille en vigtig rolle for reduceringen af omkostningerne forbundet med tidevandsenergi, fordi de tilfører forbedret ydeevne og effektivitet.

    Efter en vellykket gennemførelse af pilotprojektet vil de to virksomheder derefter begynde at arbejde sammen på en spændende rejse mod kommercialisering af små anlægsinstallationer til at begynde med og derefter store anlæg bestående af flere maskiner.

    SKF Danmark A/S
    (børsnoteret)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden.
    I 2015 havde SKF en omsætning på SEK 75.997 millioner, og antallet af medarbejdere var 46.635. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (7.9 MB)

SKF logo