Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

Administration af skibsvedligeholdelse

  • Historie

    2016 juni 09, 10:00 CEST

    Der er ændringer på vej med hensyn til vedligehold i skibssektoren, efterhånden som udviklinger i ny teknologi og nye aktører i branchen medfører ændrede tilgange. Martin Johansmann, leder af SKF's maritime forretningsområde, fortæller om nogle af de vigtigste tendenser, der berører vedligehold og tilstandsovervågning i skibsindustrien.

    Gøteborg, Sverige, den 9. juni 2016: Før i tiden var skibe kun beregnet til havene, og det vigtigste vedligehold blev udført i dokkerne. Men den digitale teknologi har haft følger i skibssektoren, og selve konceptet om at bringe skibet "online" – ved at gøre data på skibet tilgængelige for onshore-eksperter – bliver mere og mere almindelig. Drivkraften for denne ændring kommer fra behovet for at opnå forbedringer på tre kritiske områder: vedligehold, resultater på miljøområdet og sikkerhed.

    Et godt eksempel er cruiseskibsoperatøren Costa Group. Dens flådeoperationscenter (FOC), der for nylig åbnede i Hamborg, Tyskland, fungerer som en central informationshub for 26 af gruppens cruisefartøjer. Personalet i FOC'et, der arbejder døgnet rundt, består af 14 specialister, der modtager data direkte fra fartøjerne og analyserer dem derefter.

    Skønt andre skibsoperatører står bag lignende aktiviteter, er Costa Groups FOC den bedst kendte og teknisk mest avancerede. Det er en fantastisk reklame for betydningen af overvågning af data på skibet.

    Tilstandsovervågningssystemer

    Tilstandsovervågning drejer sig om vedligehold, og det anvendes allerede vidt og bredt inden for shipping. SKF har installeret sine tilstandsovervågningssystemer i mere end 600 fartøjer. Men de fleste af dem bruger intern software, der er installeret på skibet: Personalet tjekker f.eks. lejer og beslutter derefter, om der er behov for indgriben. De indsamler typisk data vha. håndholdte bærbare enheder. Selvom de har adgang til onshore-ekspertise, er disse systemer ikke "tilsluttet".

    Den skybaserede ækvivalent overvåger maskineri med faste sensorer, hvis signaler sendes trådløst til en central onshore-facilitet – i lighed med FOC'et – hvor eksperter kan give råd om, hvordan de pågældende maskiner eller komponenter bedst kan vedligeholdes.

    Generelt har branchen været langsom til at skifte til "tilsluttede" tilstandsovervågningssystemer. Der er f.eks. en vis grad af ubehag hos personalet, der føler, at ledelsen "kigger dem over skulderen". For mindre skibsejere er der ekstra kompleksitet forbundet med at styre sådanne aktiviteter.

    Men der er gode grunde til at ændre. Bl.a. det evige omkostningsproblem. Shippingbranchen er under et enormt omkostningspres, og tørdoksvedligehold spiller en væsentlig rolle. Korrekt gennemført tilstandsbaseret vedligehold kombineret med avanceret tilstandsovervågning kan være med til at forlænge perioden mellem disse dyre vedligeholdsoperationer. SKF har allerede godkendelser af propelovervågningssystemer, der nu skal vedligeholdes hver 7,5 år frem for hvert femte år.

    Miljømæssig vigtighed

    Der fås også lignende systemer til at overvåge afgørende miljødata. SKF's BlueMon hjælper f.eks. personalet med at håndtere miljøbestemmelser i hastig forandring. Regler for Atlanterhavet er forskellige fra regler for Østersøen, så når der sejles mellem de to, kan det betyde, at driften skal ændres. Et godt eksempel er sumpvand: Udledninger i Østersøen er under mere streng kontrol end i Atlanterhavet – så tilsluttede onlinesystemer såsom BlueMon er med til at forhindre ulovlige udledninger.

    Så i stedet for at underminere personalet kan BlueMon hjælpe dem med at leve op til deres ansvar. Systemet overlejrer et GPS-kort over hele verden med oplysninger om de seneste lokale bestemmelser – og det kan om nødvendigt deaktivere sumpvandets udgangsventil.

    Et onlinesystem kan også medføre skjulte fordele: Ved f.eks. at kende tidspunktet for næste dokningsvindue kan et skib sænke farten – og bruge mindre brændstof – i stedet for at bruge fuld damp til havnen og vente i timer på næste vindue.

    Fremtidige tendenser

    Inden for 10 år vil alle de store skibsejere højst sandsynligt bruge en eller anden form for globalt onlinesystem. De vil have den nødvendige størrelse til at administrere kompleksiteten i disse systemer, men vil også udnytte fordelene: En opdagelse af, hvordan ét skib sparer brændstof, vil kunne overføres til hele flåden. De fleste mindre aktører vil sandsynligvis stadig vælge skybaserede systemer og bruge håndholdt dataindsamlingsudstyr.

    Det er stadig først begyndelsen på online tilstandsovervågningssystemer i shippingbranchen, så SKF har endnu ikke et særligt "centralkontrolrum" til skibe – men vi har et til offshore-vindmøller. Det er placeret i Hamborg, og der sidder fem medarbejdere, som overvåger 140 vindmøller over hele verden.

    Der er to væsentlige forskelle mellem skibe og vindmøller: Da vindmøller er stationære, kan data overføres via kabel (uden at have behov for satellitforbindelse), og driftsbetingelserne på et skib kan være væsentligt mere komplekse afhængigt af antal enheder, der skal overvåges, og deres driftstilstand.

    Men med et intelligent system til forhåndsvurdering af data ombord via tilgængelig software, så det er muligt at minimere mængden af data, som skibsejere skal kontrollere, og omkostningerne for den nødvendige satellitforbindelse reduceres, og i sidste ende er der ikke nogen reel forskel (teknisk eller omkostningsmæssigt) mellem fjerndiagnosticeringssystemer til offshore-vindmøller og skibe, der sejler på de syv have.

    Når først shippingbranchen har en kritisk masse for brugen af online tilstandsbaseret vedligehold, forventer SKF, at det er muligt at levere sit eget "flådesupportcenter'' til at opretholde kritiske komponenters sundhedstilstand ombord på skibe.

    SKF Danmark A/S
    (børsnoteret)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund + 45 43 43 66 33 lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden. I 2015 havde SKF en omsætning på SEK 75.997 millioner, og antallet af medarbejdere var 46.635. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

SKF logo