Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF-teknologi sørger for, at Metsä Groups banebrydende bioproduktfabrik bevæger sig fremad

2016 september 28, 14:00 CET

Med SKF som leverandør af avanceret smøreteknologi vil verdens første næstegenerations bioproduktfabrik fra Metsä Group køre såvel pålideligt og effektivt som bæredygtigt.

Gøteborg, Sverige, den 28. september 2016: SKF's smøreteknologi og tekniske systemsupport, der er førende i branchen, anvendes til at sikre optimal drift på verdens første næstegenerations bioproduktfabrik. Den banebrydende fabrik, som Metsä Fibre, der er en del af Metsä Group, opfører i den finske by Äänekoski, vil bruge 100 % af råmaterialerne og udelukkende køre på vedvarende energi.

Med en værdi på omkring €1,2 milliarder er den nye fabrik den største enkeltstående investering i landets skovindustri nogensinde og er et stort skridt fremad i udviklingen af bæredygtige produktionsprocesser, da den vil producere betydeligt mere elektricitet, end den skal bruge. Den forventes at omdanne 6,5 millioner kubikmeter træ til 1,3 millioner tons papirmasse, hvor resterende biomasse og sidestrømme bruges til at fremstille bioprodukter af høj værdi, herunder tallolie, terpentin, bioelektricitet, procesdamp, fjernvarme og brænde.

SKF blev valgt som leverandør af smøresystemer – primært fedtsmøringsapparater med to linjer – til ca. 3.000 smørepunkter på bioproduktfabrikken. SKF leverer også en specialudviklet ny generation af smørekontrolcentre med mobil adgang for at sikre maksimal effektivitet og pålidelighed, når fabrikken sættes i drift i tredje kvartal af 2017.

Ossi Puromäki, Project Services Director hos Metsä Fibre, siger: "Den nye bioproduktfabrik er et skridt fremad mod en verden, der ikke længere er afhængig af fossile brændstoffer. Takket være innovative teknologier og support fra betroede partnere som SKF har vi været i stand til at realisere denne ambition og opfylde det stigende globale behov for nåletræscellulose genne bæredygtige midler."

Erkki Kemppainen, OEM Sales Manager hos SKF's Lubrication Business Unit, siger: "Vi bygger videre på et samarbejde, der allerede går årtier tilbage, og er stolte over at se vores gennemprøvede smøreteknologier i denne topavancerede bioproduktfabrik, som transformerer billedet af pulp-, papir- og træfremstillingsindustrien. At vi er blevet inddraget tidligt i processen har gjort det muligt for os at levere et højtydende brugervenligt system, der understøtter fabrikken, når den fremstiller produkter og producerer energi."

SKF Danmark A/S
(børsnoteret)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Pressekontakt: Lisbeth Skovlund, +45 43 43 66 33; lisbeth.skovlund@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden. I 2015 havde SKF en omsætning på SEK 75.997 millioner, og antallet af medarbejdere var 46.635. www.skf.com

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

SKF logo