Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF frasælger sin virksomhed inden for elektronisk flystyring

2016 marts 17, 08:30 CET

Gøteborg, den 17. marts 2016: SKF har underskrevet en aftale om at frasælge sin virksomhed inden for elektronisk flystyring til LORD Corporation, som er et alsidigt teknologi- og produktionsselskab med en lang historie som leverandør inden for luftfartsindustrien, og som er beliggende i Cary, North Carolina, USA. LORD Corporation beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere og driver 17 produktionsanlæg og ni R&D-centre over hele verden. 

Den samlede sum for frasalget beløber sig til ca. EUR 39 millioner på kontant- og gældfri basis. Transaktionen forventes gennemført i løbet af de næste tre til fire måneder.

Christian Johansson, Senior Vice President & CFO, siger: "Dette frasalg er en fortsættelse af vores indsats for at fokusere på vores kerneforretning – lejer og løsninger omkring den roterende aksel – samtidig med at vi styrker vores balance. Vi er glade for at se LORD Corporation som den fremtidige ejer af denne virksomhed, da vi er af den opfattelse, at de har de ambitioner og den knowhow, der kræves for at fortsætte virksomhedens succesfulde udvikling."

Den frasolgte virksomhed er beliggende i Saint-Vallier, Frankrig, og udvikler og producerer primært elektroniske styringssystemer til cockpit samt sensorer, dæmpere og elektromekaniske aktuatorer. Virksomheden, der havde ca. 150 medarbejdere og en omsætning på EUR 37 millioner i 2015, har været en del af koncernens luftfartssegment. 

Aktieselskabet SKF
(børsnoteret)

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
PRESSE: Lisbeth Skovlund
telefonnr.: +45 43 43 66 33 e-mail: lisbeth.skovlund@skf.com

INVESTORRELATIONER: Patrik Stenberg, Head of Investor Relations
Patrik Stenberg, +46 31-337 2104; +46 705-472 104; patrik.stenberg@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden. I 2015 havde SKF en omsætning på SEK 75.997 millioner, og antallet af medarbejdere var 46.635. www.skf.com 

® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

Download pressemappe

Komplet pressemeddelelse i pdf-format (42.3 KB)

SKF logo