Cookies på SKF's websted

SKF bruger cookies på vores websteder til at tilpasse de viste oplysninger, så de er så tæt som muligt på vores besøgendes præferencer, f.eks. valg af land og sprog.

Vil du acceptere SKF's cookies?

Nye SKF Explorer-lejer hjælper Vattenfall med at holde vindmøllerne i gang

  • Historie

    2018 juni 28, 09:00 CEST

    SKF har udviklet en ny serie af SKF Explorer-lejer (SRB-Wind) som hovedlejer i vindmøller. Et af disse nye lejer testes i en Vattenfall-vindmøllepark i Danmark, og hjælper virksomheden med så vidt muligt at opnå problemfri drift.

    Gøteborg, Sverige, den 28. juni 2018: Vattenfall er en af Europas største forhandlere og producenter af elektricitet og varme med en nettoomsætning i 2017 på 13,3 mia. euro og omkring 20.000 medarbejdere. Virksomheden ejes af den svenske stat og kan føres helt tilbage til dagene for opdæmningen af de store svenske floder. I dag driver den mere end 1.300 vindmøller, som har en samlet kapacitet på 2.200 MW fordelt i Tyskland, Holland, Storbritannien, Danmark, Sverige og Finland. Et af virksomhedens fastsatte mål er at arbejde hen imod en verden uden fossile brændstoffer. I Danmark er Vattenfall en af de centrale aktører i vindmøllebranchen.
    "Det er også en forretning i vækst for SKF", siger Peter Scheibner, country manager for vedvarende energi hos SKF Danmark A/S. "Producenter og operatører af vindmøller, som for eksempel Vattenfall, ønsker alle det samme – nemlig problemfri drift så længe som muligt, og det vil sige omkring 25 år eller mere."
    SKF har traditionelt set været en vigtig leje-, smøremiddel- og systemleverandør til onshore vindmøller. Men det virkelige vækstområde er i offshore-sektoren, hvor SKF også mærker en stigende aktivitet.

    "Større møller, gear, generatorer og konstruktioner stiller større krav til lejesystemer, og det er noget, vi har stor erfaring med", siger Peter Scheibner.

    "Derfor samarbejder vi meget tæt med Vattenfall om en række vigtige offshore vindmølleprojekter".

    Ifølge Peter Scheibner har de standard sfæriske rullelejer, der bruges i hovedakslerne i vindmøller, en god og veldokumenteret historik, hvoraf nogle har holdt op til 20 år og har haft gode serviceintervaller. Men der er grænser.

    I samarbejde med vindmølleproducenter har SKF nøje analyseret de tekniske egenskaber ved offshore vindmølleapplikationer og udviklet en ny serie sfæriske rullelejer til vindmølleapplikationer. Et af disse nye lejer har været i drift i Danmark siden februar 2016 på en landbaseret mølle i Tjæreborg Enge-vindmøllepark, der ligger 10 kilometer syd for Esbjerg. SKF og Vattenfall følger driften af dette leje på tæt hold både fra SKF's overvågningscenter og fra Vattenfalls overvågningscenter i Esbjerg. Dette er hjertet af vedligeholdsarbejdet i Esbjerg. Med et klik med en mus kan man på en skærm se en detaljeret driftstilstand af en vindmøllepark helt ned til den enkelte mølle. Det er en kompleks opgave, hvor en tidlig detektering af skader er alt afgørende for at forberede og tilrettelægge udskiftninger af hovedkomponenter.
    For at holde styr på on- og offshoremøller bruger Vattenfall i Esbjerg onlinesystemerne SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition) og CMS (Condition Monitoring Systems), der måler den faktiske produktion, vindhastighed, vindretning, gearsmøring, olietemperatur og -tryk og generatorkølingens vandtemperatur og -tryk. Specielt vibrationsdata fra CMS-systemet hjælper med at følge skadesudvikling for disse komponenter og bruges til at planlægge det rigtige tidspunkt for udskiftning.

    De nye SRB-Wind lejer er baseret på et nyt driftoptimeret design specielt for vindmøller, som generelt betyder lave omløbstal og højt rotortryk som basis for den indvendige geometri. SKF har udviklet en ny designsimuleringsproces i udviklingsarbejdet, der iterativt ændrer den indvendige geometri, simulerer ydeevnen fra tusinder af mulige indvendige variationer geometrier i lejet for til sidst at finde det optimale design af lejet, så det bedre kan klare specifikke applikationsforhold. Derfor er holderen også omdesignet både med hensyn til geometri og materiale, idet messingmaterialet er blevet erstattet af støbejern, som er et hårdere materiale.

    Flere områder med glidekontakt er blevet elimineret for at reducere friktion og slitage. Med de reducerede kontakttryk blev den beregnede levetid for lejet således udvidet med gennemsnitligt 60 procent. Desuden blev vægten af disse nye lejer reduceret med 4 procent i gennemsnit, og smøreegenskaberne blev forbedret.
    Som så ofte før har SKF taget udgangpunkt i aktuelle udfordringer og investeret sine ressourcer i at finde gode løsninger i samarbejde med kunderne - og i dette tilfælde Vattenfall. Målet er at komme så tæt på en reel levetid på 25 år for lejerne.

    "Hvis du ønsker langsigtede driftsforbedringer på møllerne, skal du deltage på kort sigt i testen af vores lejer", siger Peter Scheibner. "Denne type samarbejde med Vattenfall er vital for os, så vi kan teste nye produkter i applikationer under virkelige forhold - hvilket også er vigtig for Vattenfall i fremtiden".

    Lars Buhrkall, leder af driften af Vattenfalls onshore vindmølleparkaktiviteter i Esbjerg, tilføjer "Alle har noget at vinde, idet SKF hjælper os med deres ressourcer, og vi kommer så tæt som muligt på en problemfri drift".

    Det ny SKF-vindmølleleje
    Det sfæriske SKF 240/710 BC-rulleleje er både udviklet til onshore og offshore vindmøllemarkedet, og det er en ny standard for kvalitet og ydeevne. Fordelene er bl.a. lave hastigheder, høj trykkraft og en forbedret indvendig geometri, den bløde messing er erstattet af støbejern og en meget hårdere holder. Testperioden hos Vattenfall bekræfter at designændringerne i SRB-wind-lejerne har Vist deres værd med gode resultater.

    SKF Danmark A/S
    (børsnoteret)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund + 45 43 43 66 33 lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og serviceydelser, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden. I 2017 havde SKF en omsætning på SEK 77.938 millioner, og antallet af medarbejdere var 45.678. www.skf.com

    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (39.8 MB)

SKF logo