Cookies på SKF's websted

Vi bruger cookies for at sikre, at vi kan give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted og i vores webapplikationer. Hvis du fortsætter uden at ændre dine browserindstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage cookies. Du kan dog til enhver tid ændre cookieindstillingerne i din browser.

SKF lancerer et kompakt sensorleje, som integreres i ratstammen

2012 august 31, 12:00 CEST

Dette kompakte ratstammeleje med indbygget sensorteknologi opfylder bilmarkedets efterspørgsel efter mindre komponenter med forbedret ydeevne.

SKF har i dag lanceret et nyt kompakt sensorleje, som integreres i ratstammen. Disse nye lejer er designet til at erstatte eksisterende tyndsektionslejer med enheder, der er kompakte, lette og nemme at montere. Lejerne har en enestående ydeevne og giver en mere behagelig køreoplevelse.

SKF's kompakte sensorleje til ratstammen videreudvikling af SKF's eksisterende sortiment af ratstammelejer og har mange af de samme avancerede egenskaber. Det blev udviklet som svar på industriens tendens mod kuglelejer med tyndsektionslejer (Thin Section Ball Bearings, TSBB), som er den foretrukne løsning i mange moderne køretøjer, hvor der er behov for at minimere komponenternes størrelse og vægt.

"Vores kunder efterspørger i stigende grad mindre, lettere og mere effektive produktløsninger. Som førende inden for udvikling af sensorlejeløsninger til ratstammer er SKF i en unik position til at opfylde denne efterspørgsel. Udviklingen af SKF's kompakte sensorlejeløsninger til ratstammer er et vigtigt skridt fremad for bilproducenter. SKF er den eneste virksomhed, der tilbyder denne løsning i dag," siger Audrey Saussereau, Business Portfolio Manager hos SKF.

SKF's nye kompakte ratstammeleje med wirer er 15 % mindre end tidligere lejer, med et tværsnit på kun 6 mm. Bilproducenter kan således erstatte TSBB-lejer med et produkt i nøjagtig samme størrelse, men med en række yderligere fordele. Lejets udformning eliminerer alle former for indvendigt radialt og aksialt slør. Det betyder, at en relativt lav friktionsmodstand kan opnås under alle driftsforhold, samtidig med at produktionstolerancer for omgivende komponenter kan mindskes, og den totale omkostning for hver ratstamme kan derfor reduceres".

Set fra førerens synspunkt giver det nye leje en bedre kørefornemmelse med god vibrationsabsorbering.

Göteborg, den 31. august 2012

Aktiebolaget SKF
(publ)


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
TEKNISK PRESSE: Nia Kihlström, Press Manager,
telefonnr.: +46 31-337 28 97, mobilnr.: +46 706 67 28 97, e-mail: nia.kihlstrom@skf.com

Colin Roberts, SKF Group Communication, telefonnr. +31 30 6075608, mobilnr.: +31 653 944 111, e-mail: colin.roberts@skf.com

SKF er en førende global leverandør af lejer, tætninger, mekatronik, smøresystemer og service, der omfatter teknisk support, vedligeholds- og driftssikkerhedsservice, teknisk rådgivning og uddannelse. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 15.000 forhandlere over hele verden. I 2011 havde SKF en omsætning på SEK 66.216 millioner og 46.039 medarbejdere. www.skf.com

SKF logo