Cookies på SKF's websted

SKF bruger cookies på vores websteder til at tilpasse de viste oplysninger, så de er så tæt som muligt på vores besøgendes præferencer, f.eks. valg af land og sprog.

Vil du acceptere SKF's cookies?

Bekæmpelse af forfalskede lejer

  • Historie

    2019 maj 10, 10:00 CEST

    Kritiske komponenter, der er installeret på dine fartøjer, er måske ikke det, de ser ud til at være, og det har en stor betydning, advarer Rania Patsiopoulos fra SKF.

    Gøteborg, Sverige, den 26. marts 2019: I 2017 destruerede SKF i samarbejde med myndighederne 15 tons forfalskede lejer, der var blevet identificeret og beslaglagt for flere år siden. Batchen, der bestod af 17.000 individuelle varer, var beregnet til intetanende kunder i søfartens supply chain.

    Dette 'bytte' var usædvanligt stort, men på andre måder var det langt fra enestående. Falske lejer er meget udbredt i den maritime sektor. Vores analyse antyder, at op mod 50 % af alle rederiet i de seneste år uforvarende har købt forfalskede dele. Disse statistikker er baseret på den kendsgerning, at græske skibsejere har den største flåde globalt og repræsenterer 20 % af den globale tonnage. Athen er fortsat det største søfartscentrum i verden.

    Når vi deler vores data med kunder, er deres første reaktion normalt mistro. Det er få fagfolk inden for vedligehold og indkøb inden for søfarten, der har nogen idé om, at forfalskning er et problem for produktkategorier som lejer. Og endnu færre er klar over, at det er en aktivitet med så stort omfang og rækkevidde. Det er et velkendt problem for mange globale lejefabrikanter.

    Det er en af årsagerne til, at marinesektoren er blevet et lukrativt marked for forfalskninger, men der er andre vigtige faktorer på spil. For det første er der produktet karakteristika. Der er stor variation i lejer med hensyn til detaljerne i deres design og konstruktion, og forskellige produkter er fremstillet af forskellige materialer og designet til forskellige driftsbetingelser. De fleste lejer er dog fremstillet i størrelser af ISO-standard. Det gør livet let for falsknere. De kan købe batches af billige produkter på det åbne marked og derefter tilføje forfalsket mærkning, identifikation og emballage. Med ét slag ser et billigt basisprodukt, for det utrænede øje, ud som en enhed fra SKF eller en anden topproducent.

    Derefter er der det kendetegnende for supply chain. Fartøjer er mobile aktiver, og vedligehold- eller reparationsaktiviteter kan finde sted i enhver havn, hvor som helst i verden. Når operatører har brug for nye dele, har de normalt brug for dem hurtigst muligt, så de kan få udstyret i orden, uden at det berører tidsplaner negativt. Reservedele anskaffes ofte til det enkelte tilfælde fra lokale leverandører. Disse leverandører er typisk ikke specialister med direkte relation til store industriproducenter.

    Kombineret, giver disse forhold falsknere enkel adgang til et stort marked, selvom alle andre i kæden foretager deres indkøb i god tro.

    Betyder det noget?
    Det er indlysende, hvorfor forfalskninger er et problem for de store lejeleverandører. Det er vores omsætning og gode omdømme, der trues. Men forfalskede lejer udgør også en konkret risiko for brugerne. Når du monterer et produkt af ukendt oprindelse på et kritisk udstyr, har du ingen mulighed for at vide, om den pågældende del opfylder vores krav til sikkerhed, pålidelighed eller holdbarhed.
    Lejer er relativt små komponenter, men når de får en fejl, er det mindst dårlige resultat en periode med uplanlagt nedetid for det involverede udstyr. I værste tilfælde kan lejefejl føre til dyre beskadigelser af gear, aksler og andre komponenter. For ikke at nævne de potentielle omkostninger knyttet til forsinkelser og tabt produktivitet.

    Disse problemer er reelle. SKF opdagede bl.a. udbredelsen af forfalskede lejer inden for den maritime supply chain, fordi vi blev bedt om at undersøge et antal uventede lejefejl under drift. Da vi analyserede de involverede produkter, kunne vi se, at det var forfalskninger.

    Lad de forfalskede lejer blive på land
    Hvordan kan du sikre, at de lejer, du køber, er ægte? Det er desværre ikke altid let. En lejeproducent vil kunne skelne et ægte produkt fra en forfalskning, men tegnene er ikke tydelige for alle. Det er heller ikke altid muligt at stole på andre former for afsløring, f.eks. en mistænkelig lav pris. En af de ting, der gør lejer så interessante for falsknere, er de store fortjenester, som de kan opnå ved at sælge til kunder, der tror, at de betaler for kvalitet.

    Når kunder er i tvivl om oprindelsen for et specifikt leje, vil producenter normalt gerne rådgive kunderne efter at have set fotos af den mistænkelige del. SKF har tilmed stillet en app til rådighed, så kunderne kan uploade billeder og andre kendetegn ved delene for at få en hurtig bekræftelse af ægtheden.

    Fra ad hoc til merværdi
    Den bedste tilgang er dog at sikre, at de dele, du køber, kommer fra en godkendt kilde. Lejeproducenters websteder og kundeserviceafdelinger kan henvise brugere til godkendte lokale leverandører, hvor som helst i verden.

    En anden tilgang, der bliver mere og mere populær hos et stigende antal operatører, er at undgå ad hoc-indkøb af kritiske komponenter såsom lejer. SKF har f.eks. indgået globale leveringsaftaler med flere virksomheder i sektoren. Disse arrangementer sikrer, at operatører får adgang til de nødvendige komponenter, hvor og hvornår de har brug for dem, enten direkte fra SKF eller via godkendte distributører.

    En direkte relation giver også operatører mulighed for at få adgang til mere viden og support. SKF har mange års erfaring med roterende udstyrs ydeevne, og vi samarbejder med virksomheder i forskellige brancher for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres udstyr. Det kan involvere rådgivning om lejevalg, installation og vedligehold eller fejlanalyse af kerneårsager for at løse vedvarende og vanskelige pålidelighedsproblemer. Operatører udnytter også i stigende grad vores avancerede tjenester til fjernovervågning, der understøttes af den nyeste viden om maskinteknologier.

    For skibsoperatører bør valget være tydeligt. Hvorfor risikere at kompromittere kritisk udstyr med forfalsket teknologi, når alternativet kan være ægte forbedringer af pålidelighed, produktivitet og tilgængelighed?

    SKF Danmark A/S

    (publ)

    Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
    Pressekontakt: Lisbeth Skovlund + 45 43 43 66 33 lisbeth.skovlund@skf.com

    SKF's mission er at blive den ubestridte leder i lejeindustrien. SKF tilbyder løsninger rundt om den roterende aksel, herunder lejer, tætninger, smøring, tilstandsovervågning og vedligeholdsydelser. SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere over hele verden. I 2018 havde SKF en omsætning på SEK 85.713 millioner, og antallet af medarbejdere var 44.428. www.skf.com  
     
    ® SKF er et registreret varemærke tilhørende SKF Group.

  • Billede

Download pressemappe

Pressemappe (18.7 MB)

SKF logo